cisu.dk - Resultater af fortalervirksomhed i Uganda

Resultater af fortalervirksomhed i Uganda

Cisu.dk Spined HTML

Resultater af fortalervirksomhed i Uganda Forside Kurser Kursusoversigt Netværk Workshops Udviklingsforløb Praktisk Rådgivning Rådgivning til medlemsorganisationer Hvad kan man få råd om? Bestil en rådgivning Værktøj & Metoder Verdensmål Verdensmålene og CISUs medlemsorganisationer CISUs faglige positionspapirer Udviklingstrekanten Case: DHF 20 år i Nicaragua Guide til organisationsudvikling Skemaer til organisationsudvikling En stærkere forening LFA: Guide til formulering af Civilsamfunds-projekter Monitorering & Evaluering Partnerskaber Partnerskabsaftaler Partnerskab i praksis: Fem små mucosa fra Sydafrika Civilsamfundet samarbejder med andre aktører Kontekst og tendenser i Syd Landeprofiler Funding i Syd Mikrofinans Mikrofinans Netværk Undersøgelse om mikrofinans Arbejde med mikrofinans Guide til indkomstskabelse Download bondeforeningsguiden Rettigheder og køn GEA-manualen Theory of Change Kompleksitet - a complexity enlightened tideway CISUs rejser i Syd Ressourcemobilisering Frivillighed Samarbejde og Netværk Fundraising - Tips, værktøjer og regler Fortalervirksomhed Måling af fortalervirksomhed Puljer & Støttemuligheder Civilsamfundspuljen Hvad kan man søge støtte til? Kapacitetsanalyser Program Programproces 2017 Programretningslinjer (før 2017) Hvilke lande kan få støtte? Begreber i Civilsamfundspuljen Skrøbelige lande og kontekster Medborgerbegrebet Online indsendelse af ansøgning Behandling af ansøgningen Bevillingssystemet Når I har fået en bevilling Samarbejdsaftaler Erfaringsudvekslingsworkshops Afsluttende rapport og regnskab Revision Spørgsmål og svar om Civilsamfundspuljen Puljen for Klima og Miljø Behandling af ansøgningen CISUs Oplysningspulje Synliggørelse af CISU som finansieringskilde Støttede projekter i 2014 Støttede projekter i 2015 Støttede projekter i 2016 Støttede projekter i 2017 Støttede projekter i 2018 Her har Oplysningspuljen fortalt historier fra Naboskabspuljen Den danske nødhjælpspulje Indberet uregelmæssigheder og korruption Forebyggelse af korruption Indberetning af ureglmæssigheder Korruptionssager i Civilsamfundspuljen Korruption på dagsordenen Undersøgelse 2009 Se bevillinger fra CISUs puljer Andre offentlige puljer Hent skemaer, bilag og vejledninger til CISUs puljer Oplysning & Kommunikation CISUs Oplysningspulje Frame, Voice, Report! Del de gode historier Del resultaterne Eksempler fra CISUs medlemsorganisationer Se 20 korte eksempler på resultater Resultater af fortalervirksomhed i Uganda Del dine billeder Resultater fra Naboskabspuljen Vælg historier med omhu Instagram: Vis resultater med billeder Ordentlig kommunikation Inspiration udefra Reframing the Message Bland dig Måder at blande dig på Brev til politikere Skriv et læserbrev Eksempel på læserbrev Værktøjskasse: Fortæl med din smartphone Slideshow via Flickr Klip din mucosa på Youtube 360 graders foto Fortæl med Everytrail Lav en tidslinje God video og lyd Gode fotos med mobilen Toolbox in English: Storytelling with smartphones Slideshow via Flickr Edit your films on Youtube 360 panoramic photo Share trips via Everytrail Make a timeline Better video and audio Better photos with your phone 'I har historien': Guide til oplysningsarbejde Aktuelt Nyheder fra CISU - Civilsamfund i Udvikling Nyheder Nyhedsbrev Opslag: To repræsentanter til Bevillingsudvalget for FRAME, VOICE, REPORT! Opslag: Nyt medlem til Civilsamfundspuljens Bevillingsudvalg Reform af CISUs puljer Pejlemærker for en puljereform Medlemsmøde om puljereform Puljereform i høring HØRINGSMATERIALE INDLEDNING HØRINGSMATERIALE MEDBORGERVINDUET HØRINGSMATERIALE CIVILSAMFUNDSVINDUET HØRINGSMATERIALE SAMFINANSIERINGSVINDUET HØRINGSMATERIALE PARTNERPROGRAMVINDUET CISU på Folkemødet Folkemødet 2016 Det tog vi med fra Folkemødet Folkemødet 2016 - Anbefalinger Folkemødet 2017 Folkemødet 2017 - arrangementer Folkemødet 2017 - Det tog vi med os derfra Folkemødet 2018 Folkemødet 2018 - Arrangementer Aktivitetskalender Kommende møder og kurser i CISU Arrangementer hos CISUs medlemsorganisationer Medlemsorganisationernes opslagstavle CISU digitaliserer CISUs strategi i høring Fem aktuelle tematikker for CISUs arbejde Om CISU Om CISU Organisation Bestyrelsen Bestyrelsens arbejde Generalforsamling Vedtægter, strategi og interne retningslinjer Vision, mission og værdier Overordnet strategi Vedtægter og interne retningslinjer CISUs Initiativpris Medlemsoversigt Bliv medlem af CISU Log ind på organisationssiderne Job i CISU Ledige stillinger Nyt medlem til Civilsamfundspuljens Bevillingsudvalg Rådgiver til CISU Eksterne konsulenter Uopfordrede ansøgninger Praktikanter og studentermedhjælpere i CISU Journalistpraktikant i CISU Bevillingssystemet Løn- og arbejdsvilkår Det mener CISU Repræsentant for medlemsforeningerne Samarbejde med Udenrigsministeriet CISUs økonomi Kontakt CISUs sekretariat CISU og persondata Kontakt   |    Besøg CISUs verdenskort   |    Anti-Corruption   |    In english   |    Organisationslogin   |    Forside Kurser Kursusoversigt Netværk Workshops Udviklingsforløb Praktisk Rådgivning Rådgivning til medlemsorganisationer Hvad kan man få råd om? Bestil en rådgivning Værktøj & Metoder Verdensmål Verdensmålene og CISUs medlemsorganisationer CISUs faglige positionspapirer Udviklingstrekanten Case: DHF 20 år i Nicaragua Guide til organisationsudvikling Skemaer til organisationsudvikling En stærkere forening LFA: Guide til formulering af Civilsamfunds-projekter Monitorering & Evaluering Partnerskaber Partnerskabsaftaler Partnerskab i praksis: Fem små mucosa fra Sydafrika Civilsamfundet samarbejder med andre aktører Kontekst og tendenser i Syd Landeprofiler Funding i Syd Mikrofinans Mikrofinans Netværk Undersøgelse om mikrofinans Arbejde med mikrofinans Guide til indkomstskabelse Download bondeforeningsguiden Rettigheder og køn GEA-manualen Theory of Change Kompleksitet - a complexity enlightened tideway CISUs rejser i Syd Ressourcemobilisering Frivillighed Samarbejde og Netværk Fundraising - Tips, værktøjer og regler Fortalervirksomhed Måling af fortalervirksomhed Puljer & Støttemuligheder Civilsamfundspuljen Hvad kan man søge støtte til? Program Hvilke lande kan få støtte? Begreber i Civilsamfundspuljen Online indsendelse af ansøgning Behandling af ansøgningen Når I har fået en bevilling Afsluttende rapport og regnskab Revision Spørgsmål og svar om Civilsamfundspuljen Puljen for Klima og Miljø Behandling af ansøgningen CISUs Oplysningspulje Synliggørelse af CISU som finansieringskilde Støttede projekter i 2014 Støttede projekter i 2015 Støttede projekter i 2016 Støttede projekter i 2017 Støttede projekter i 2018 Her har Oplysningspuljen fortalt historier fra Naboskabspuljen Den danske nødhjælpspulje Indberet uregelmæssigheder og korruption Forebyggelse af korruption Indberetning af ureglmæssigheder Korruptionssager i Civilsamfundspuljen Korruption på dagsordenen Se bevillinger fra CISUs puljer Andre offentlige puljer Hent skemaer, bilag og vejledninger til CISUs puljer Oplysning & Kommunikation CISUs Oplysningspulje Frame, Voice, Report! Del de gode historier Del resultaterne Vælg historier med omhu Instagram: Vis resultater med billeder Ordentlig kommunikation Inspiration udefra Reframing the Message Bland dig Måder at blande dig på Brev til politikere Skriv et læserbrev Eksempel på læserbrev Værktøjskasse: Fortæl med din smartphone Slideshow via Flickr Klip din mucosa på Youtube 360 graders foto Fortæl med Everytrail Lav en tidslinje God video og lyd Gode fotos med mobilen Toolbox in English: Storytelling with smartphones Slideshow via Flickr Edit your films on Youtube 360 panoramic photo Share trips via Everytrail Make a timeline Better video and audio Better photos with your phone 'I har historien': Guide til oplysningsarbejde Aktuelt Nyheder fra CISU - Civilsamfund i Udvikling Nyheder Nyhedsbrev Opslag: To repræsentanter til Bevillingsudvalget for FRAME, VOICE, REPORT! Opslag: Nyt medlem til Civilsamfundspuljens Bevillingsudvalg Reform af CISUs puljer Pejlemærker for en puljereform Medlemsmøde om puljereform Puljereform i høring CISU på Folkemødet Folkemødet 2016 Folkemødet 2017 Folkemødet 2018 Aktivitetskalender Kommende møder og kurser i CISU Arrangementer hos CISUs medlemsorganisationer Medlemsorganisationernes opslagstavle CISU digitaliserer CISUs strategi i høring Fem aktuelle tematikker for CISUs arbejde Om CISU Om CISU Organisation Vedtægter, strategi og interne retningslinjer CISUs Initiativpris Medlemsoversigt Bliv medlem af CISU Log ind på organisationssiderne Job i CISU Ledige stillinger Eksterne konsulenter Uopfordrede ansøgninger Praktikanter og studentermedhjælpere i CISU Bevillingssystemet Løn- og arbejdsvilkår Det mener CISU Repræsentant for medlemsforeningerne Samarbejde med Udenrigsministeriet CISUs økonomi Kontakt CISUs sekretariat CISU og persondata / Forside / Oplysning & Kommunikation / Del de gode historier / Del resultaterne / Resultater af fortalervirksomhed i Uganda CISUs Oplysningspulje Frame, Voice, Report! Del de gode historier Del resultaterne Eksempler fra CISUs medlemsorganisationer Se 20 korte eksempler på resultater Resultater af fortalervirksomhed i Uganda Del dine billeder Resultater fra Naboskabspuljen Vælg historier med omhu Instagram: Vis resultater med billeder Ordentlig kommunikation Bland dig Værktøjskasse: Fortæl med din smartphone Toolbox in English: Storytelling with smartphones 'I har historien': Guide til oplysningsarbejde Resultater af fortalervirksomhed i Uganda Nedenfor er en liste med 9 artikler med resultater fra CISUs medlemsorganisationers arbejde i Uganda.   Artiklerne blev skrevet i forbindelse med et tematisk review foretaget i Uganda 2016 som undersøgte sammenhængen mellem fortalervirksomhed og styrkelse af civilsamfundet i CISUs medlemsorganisationers arbejde.    Tryk på krydset til højre for at folde teksten ud eller hent en PDF med alle artiklerne.   Beboere i Ugandas største skurby får adgang til rent vand og sanitet Efter to års arbejde har en fortalerkomité i skurbyen Banda, nord for Kampala, fået den Ugandiske regering til at opstille fire vandhaner med rent og billigt vand. Offentlige toiletter er sammen med en forbedring af affaldsindsamlingen også igang.   Af Camilla Bøgelund   Adgangen til rent drikkevand er en menneskeret og en af de vigtigste betingelser for en tilstrækkelig levestandard. I Uganda anerkendes retten i den nationale lovgivning, og landet nåede som et af de eneste i Østafrika næsten FN’s Årtusindmål om adgang til rent drikkevand. Alligevel er vandbåren tyfus og diarré stadig udbredt. I sumpområdet, Banda, hvor indbyggerne bor i midlertidige skure, var de primære kilder til vand indtil for nylig beskidt vand fra undergrunden eller slummens flod. Private havde også opstillet vandhaner, hvor 20 liter rent vand koster, hvad der svarer til 8 danske kroner. - Det er nogle af verdens fattigste, der bor i Banda. De har ikke råd til at betale den pris. Meget få kan kun lige præcis afsætte penge til at købe kul, så de kan koge deres vand, men de fleste må leve med  risikioen for at blive syge, når de bruger vandet, siger Ronald Kaweesi, sekretær i fortalerkomiteen i sumpområdet. Dansk Folkehjælps lokale parter, CIDI,  identificerede, at manglen på ”en stemme” blandt indbyggerne var et afgørende problem for at opnå retten til vand. Derfor støttede de lokale grupper i at lære at organisere sig og prioritere. - Gennem træning er det blevet muligt for os at tale med forskellige interessenter. Vi fortalte dem om prisen på vand, der var alt for høj, siger han.   Løfte om offentligt toilet Retten til vand er placeret hos regeringer, og derfor var det også Ugandas regering, gruppen ville påvirke. Gennem oplysning af lokalsamfundet, dialogmøder, indsamling af data, månedlige rapporter og radio-programmer lykkedes det at komme igennem med deres første krav. - I dag er der fire vandhaner i en af Bandas zoner, som regeringen har betalt for. Her er prisen for 20 liter vand 10 gange mindre, end den de private tager. Det betyder, at indbyggerne ikke længere er nødt til at koge vandet, og færre bliver syge, siger han. På trods af lav prioritering af sanitetsforhold hos myndigheder og befolkningen samt svag implementering af lokal lovgivning, er det også lykkedes komiteen at få tre-dobblet hyppigheden af affaldsindsamling i sumpområdet og at få på-begyndt konstruktionen af et offentligt toilet. Der er også to vandhaner mere på vej. Samtidig har projektet mobiliseret og organiseret befolkningen i det store sumpområde, således at de har formet beboerkomiteer, der løbende engagerer sig i prioritering af ydelser, som de mener, regeringen skal levere som en del af sine forpligtelser til dem. Medlemmer af Bandas fortalerkomite møder byens borgmester på gaden og indleder en debat om, hvornår det offentlige toilet skal være færdigt. Foto: Camilla Bøgelund.    Langt flere har nu råd til rent drikkevand i skurbyen Banda. I de nye vandhaner er prisen for 20 liter vand 10 gange mindre end den de private tog. Foto: Camilla Bøgelund.   Dansk organisation: Dansk Folkehjælp Partnerorganisation: CIDI Projekt: CAWASH - Citizens Action on Water and Hygiene Område: Nakawa Municipality, Kampala Uganda  Bevillingens størrelse: 2.889.115 kr        Kræft, diabetes og hjertekarsygdomme sat på dagsordenen i Østafrika Uganda lider under en dobbelt sygdomsbyrde. De har endnu ikke kontrol over de smitsomme sygdomme og rammes nu i stigende grad af de ikke-smitsomme. Uganda Non Communicable Diseases Alliance oplyser lokalbefolkningen om de nye sygdomme, de ikke kender, og rejser problematikken på både nationalt og panafrikansk niveau.  Af Camilla Bøgelund   Hiv og aids, malaria og meningitis. Det er nogle af de sygdomme, danskerne typisk forbinder med Afrika Syd for Sahara. Men virkeligheden er, antallet af mennesker, der har diabetes, hjertekar- og kræftsygdomme stiger dramatisk i lavindkomstlande og har også store konsekvenser for særligt de fattigste.  80% af de ugandere der lever med sygdommene, ved det nemlig ikke. Derfor har de ikke mulighed for at opsøge lægehjælp eller begrænse risikofaktorerne som rygning, ensidig kost, fysisk inaktivitet og alkohol.  - Prisen for at handle nu er meget mindre, end hvis vi venter. Vi er nødt til at forebygge sygdommene. Vores sundhedssystem har ikke engang råd til at lave screeningen, siger Manager i UNCDA , Grace Amongi Oyile  Derfor har danske Kræftens Bekæmpelse, Diabetes- og Hjerteforeningen og deres ugandanesiske søsterorganisationer besluttet sig for i fællesskab at arbejde for forebyggelsen af sygdommene.    Lokale erfaringer bruges i parlamentet Alliancen har udviklet en model for bekæmpelse af NCDer i Uganda ved at gennemføre lokale projekter gennem afdelinger i 10 distrikter. Derudover samarbejder Alliancen også med et projekt i Kamuli med det mål at reducere dødelighed, handicap og sygdom. Ved at måle blodtryk og blodsukker på befolkningen i området, har de påvist, at mange lever med sygdommene uden at vide det.  - Efter en måling i landsbyen fandt vi ud af, at vi var mange, der har haft for højt blodtryk i mange år. Nu spiser jeg ikke fed mad og får medicin, siger Robert, der er med i Kanengos projekt om beekæmpelse af NCD’er. På lokalt plan støtter UNCDA igennem sine lokalafdelinger og partneren Kanengo befolkningen i at påvirke lokalregeringen til at øge adgangen til medicin mod sygdommene ved at holde myndigheder ansvarlige for at have medicin til rådighed. Dokumentation om den store udbredelse af sygdommene har de brugt til i dialog med et NCD Forum af parlamentarikere at få regeringen til at åbne et departement for ikke-smitsomme sygdomme i Sundhedsministeriet og til at påvirke regeringen til, at der nu er gennemført en ny tobakslovgivning. Desuden er UNCDA netop blevet inviteret til at deltage i en fire dages konference der skal lede til udvikling af en ny national NCD strategi.   Anerkendt som vigtig aktør af WHO  Siden projektet startede i 2010 er UNCDA blevet kendt i Uganda som den centrale organisation, der arbejder for prævention og kontrol med ikke smitsomme sygdomme. UNCDA forsvarer patienterne og er respekteret som et ressorcecenter og sparringspartner blandt politikudviklere, medier og andre beslutningstagere. Heriblandt WHO.  - Der findes ikke mange organisationer i udviklingslandene, som arbejder med ikke-smitsomme sygdomme. UNCDA har udviklet sig til at være en af de mest indflydelsesrige, siger Hafisa Kasule, konsulent ved WHO’s kontor i Uganda.  De ikke-smitsomme sygdomme er en prioritet for WHO, og globalt bliver det af WHO prioriteret som en af de seks vigtigste problematikker. I 2013 blev der lavet en global strategi for ikke-smitsomme-sygdomme, men den bliver ikke implementeret af regeringerne.  - NCDA er dem, der kan mobilisere de østafrikanske landes regeringer og få dem til at implementere strategien ved eksempelvis få dem til at købe medicin sammen. Det vil være billigere. WHO vil gerne støtte, men vi kan ikke gøre det uden civilsamfundet, siger hun.  NCD Alliancen arbejder sammen med søs­terorganisationer i Kenya og Tanzania, Rwanda, Burundi og Zanzibar og har sammen etableret the East African NCD Alliance for at have større regional og panafrikansk gennemslagskraft.   Forebyggelse af ikke-sygdommene er den eneste bæredygtige måde at bekæmpe sygdommene i Uganda. Behandling er for dyr. Et vigtigt område er at øge befolkningens viden om kost.  Foto: Arkivfoto   Dansk organisation: Kræftens Bekæmpelse og Diabetesforeningen Partnerorganisation: The Uganda NCD Alliance  Projekt: The Uganda NCD Alliance Capacity Development Område: Nationalt i Kampala og lokalt i 10 distrikter Bevillingens størrelse: 3 bevillinger, heraf den sidste på 1.852.270 kr    Religiøse ledere går ind i kampen om klimapenge I Uganda hjælper ACT Alliance landets religiøse ledere med viden og opfordrer dem til at handle på de klimaforandringer,  lokalbefolkningen står ansigt til ansigt med.  Af Camilla Bøgelund   Det er de fattigste mennesker i verdens udviklingslande, der bliver hårdest ramt af klimaforandringer. Det ser man blandt andet i Uganda. Mangel på tilpasning og naturlige forhold medfører, at Ugandas klima bliver stærkt påvirket. Derfor afhænger fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling i Uganda i stigende grad af, at der bliver sat fokus på klimatilpasningsinitiativer, så landets mange bønder ikke ender med at sulte. ACT Alliance Uganda er i gang med at nedbryde de største barrierer: Manglende viden og finansiering.  - Klimaforandringer er et meget abstrakt emne. Der er brug for stemmer i debatten, der dels kan få problematikken ned på dagligdagsniveau for de lokale og dels kan gøre det klart, hvem der skal betale, siger Herbert Opius, projekt­assistent i ACT Alliance Uganda.  Ifølge forummet skal de rigeste lande, der er ansvarlige for klimaforandringerne, betale en del af prisen for kliamforandringerne. Derudover skal Ugandas egen regering afsætte budgetlinjer til klimatilpasning indenfor alle sektorer.   Religiøse ledere og organisationer baner vejen En anden gruppe, der vil kæmpe klimasagen, er religiøse ledere fra en bred vifte trossamfund. På den måde er kirker, moskeer, templer og synagoger blevet en vigtig platform for at sætte klima på den politiske dagsorden.  Igennem det internationale netværk, ACT Alliance, har det nationale forum i Uganda støttet de religiøse ledre i at påvirke beslutningstagere og borgere til at afsætte penge til klimatilpasning.   - De bliver lyttet til. De spiller en stor rolle i lokalsamfundet. Men det første vigtige skridt var at requite dem teknisk viden, som kunne blive inkludereret i deres budskaber ved gudstjenesterne, siger Herbert Opius, projektassistent i ACT Alliance Uganda.  I klimagudstjenesterne er et af de temaer, der går igen, at det ekstreme vejr, der rammer Uganda, vil blive hyppigere, og det derfor er vigtigt, at bøndernes dyrkningsmetoder tager højde for, at der kan forekomme oversvømmelser og tørke. Bønderne bliver også opfordret til at forebygge klimaforandringerne. En af metoderne er at skifte den traditionelle madlavning over bål, der kræver store mængder brænde, ud med lerovne. Det mindsker skovfældningen.     ”Fæld et træ – plant fem” Mange steder er de lokale nu gået i gang med at handle på den viden de gennem gudstjenesterne har fået om, hvordan de mindsker konsekvenserne af klimaforandringerne.  30-årige Julius Nakato fra Survevri-distriktet er en af de mange, der handler. Han er i gang med at plante træer i sit lokalsamfund for at nedsætte den nedbrydning, der sker af jorden, hvis en oversvømmelse rammer hans landsby.  - Jeg passer og plejer træerne til de vokser sig store og stærke,  så de kan beskytte vores marker, så høsten ikke bliver skyllet væk, og vi kan bygge solide huse. I min landsby har vi et fælles motto: Når man fælder et træ, skal man plante fem, siger han.  I Uganda er ACT Alliance nået ud til 60.000 udsatte og marginaliserede indbyggere i 15 distrikter i Teso og Karamojas-subregioner, der er har fået handlemuligheder i forhold til at tilpasse sig til de udfordringer, klimaforandringerne medfører. 500 kirkelige ledere, lokalsamfund og lokalregeringer, ledere af lokalgrupper samt de lokale partnere er blevet styrket i at holde dialogmøder med lokale ledere fra landsby til distriktsniveau, og i at få offentligt ansatte i tale, så de kan påvirke beslutninger om klima.    Bidraget til ratificering af klimaaftalen fra Paris Strategien har vist sig at være succesfuld på både regionalt, nationalt og internationalt plan. Det mener Mattias Söderberg, der er klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, der også er en del af ACT Alliance.  - Mange religiøse ledere har opfordret til at tage menneskeskabte klimaforandringer alvorligt. Ved klimatopmødet i Paris kunne vi som et resultat deraf overrække mere end 1,8 millioner underskrifter fra mennesker, der kræver handling på klimaforandringerne, til FN’s klimachef Christina Figueres, siger han.  Da aftalen fra Paris skulle ratificeres i Uganda, var både ACT Alliance og de religiøse ledere centrale aktører i arbejde med at få Ugandas regering til leve op til kravet om at beskytte lokalbefolkningen mod menneskeskabte klimaforandringer ved at afsætte midler til klimatilpasning lokalt. - Verden fik en klimaftale ved COP21, og Uganda har ratificeret den. Det kan vi sige, at vi har bidraget til. Vi gav viden, arbejdede med ministeriet og lagde pres på regeringen, siger Herbert Opius, projektassistent i ACT Alliance Uganda.   Biskop i Uganda Nathan Kyamanywa, har fået titlen som Climate Change Ambassador. Her deltager han i en kampagne i Marrakesh ved COP22. Foto: ACT Alliance   Dansk organisation: Folkekirkens Nødhjælp Partnerorganisation: ACT Alliance Uganda Pulje: Puljen for Klima og Miljø Område: Karamoja og Teso-regionen Bevillingens størrelse: 2.499.999 kr   Ugandas civilsamfund stopper rydning af regnskoven I 2010 stoppede civilsamfundet i Uganda regeringens planer om at requite tusindvis af kvadratkilometer regnskov til et asiatisk sukkerfirma. Når der fra tid til anden opstår nye trusler mod regnskoven, der er et vigtigt livsgrundlag for en stor del af befolkningen, trækker Nature Uganda på erfaringerne med at sikre de fredede områder.   Af Camilla Bøgelund   Regnskoven er en kilde til liv for en stor del af Ugandas befolkning. Skoven er det sted, de skaffer mad, naturmedicin og opsamler regnvand – og så tiltrækker skovene turister, der er vigtige for landets økonomi. Hvis de bliver ryddet, bliver lokalsamfundet og særligt de marginaliserede grupper mere udsatte. Af samme årsag har Uganda fredet størstedelen af landets regnskove. Men det er ikke altid nok, mener Achilles Byaruhanga, direktør i Nature Uganda.  - Uganda har virkelig gode love om skov- og landbrug. Det største problem er implementering, siger han.  Det var tydeligt i 2007, hvor Sugar Coporation of Uganda Limited, der ejes af regeringen, og det asiatiske firma Metha Group, planlagde at rydde en tredjedel af Marbira Forest. Hvor regnskoven var, ville de anlægge en sukkerrørsplantage – Stik imod de internationale konventioner, Ugandas regering har ratificeret i form af den nationale lov.   “Red Mabira” Planen om at fælde regnskoven var støttet af Præsident Yoweri Museveni, der argumenterede for, at sukkerrørsplantagen ville skabe flere jobs og vækst i Uganda. Derfor virkede det næsten umuligt at stoppe rydningen, men det nægtede civilsamfundet at acceptere.  - Planerne om rydningen skabte stor røre i befolkningen. De frygtede, at lokalsamfundet ville forsvinde, at hundredvis af dyrearter ville være i fare, samt at vandbalancen og det regionale klima ville blive forringet, siger Achilles Byaruhanga, direktør i Nature Uganda.  I samarbejde med tænketanken ACODE og de lokale, der boede omkring skoven, lavede Nature Uganda research, der viste, at Uganda ville have større økonomiske fordele ved at bevare skoven end ved anlægge en sukkerrørsplantage.  - Fordi der var så stærke interesser, lavede vi en fælles kampagne med andre civilsamfundsorganisationer og lokalbefolkningen, der skulle sikre fredningen af skoven. Det var den måske største civilsamfundskampagne i Ugandas historie, siger han.    Mødet med Præsidenten I sidste ende var der ikke andet at gøre end at gå direkte til Ugandas præsident, Yoseweri Museveni, med den research, tænketanken havde hjulpet med at lave. - Vi tror, at ministre var blevet betalt for at love, at skoven måtte ryddes. Derfor var vi nødt til at gå til det højeste sted, siger Achilles, direktør i Nature Uganda.  En civilsamfundsgruppe brugte researchen, der viste, at de jobs der ville blive skabt, ikke kunne måle sig med alt det, Uganda ville miste, i form af naturressourcer. Efter mødet har Præsidenten aldrig officielt sagt, at de afblæser rydningen, men planerne forsvandt fra medierne, og skoven er der endnu.  - Kombinationen af videnskabelige beviser og påvirkningen af beslutningstagere var vigtig. Det var det, der gjorde, at det lykkedes, siger Mugyeni Oesnmus, direktør i ACODE, der samarbejde med Nature Uganda.    Historien gentager sig Syv år efter sejren med at bevare fredningen af Mabira, var Echuya-skoven, der er identificeret som en af de vigtigste skove i Uganda, i fare. Denne gang var det National Forestry Authority, der havde planer om fældning af dele af skoven. Et klassisk eksempel der, ifølge Herbert Tushabe, manager i Ugandas nationale biodiversitetsbank, bliver ved med at gentage sig. - Skovene er i en kritisk tilstand. I dag er det kun 8% af landet, der er dækket af skov, og flere og flere vil bruge ressourcerne ulovligt. Derfor er kampen ikke slut, siger han. Igennem årene havde Nature Uganda opbygget deres viden om, hvordan de kan påvirke regeringen til at bevare regnskoven, så de vidste, hvad de skulle gøre: De mobiliserede deres lokalgrupper til at advokere imod det, og i 2014 blev også planerne om at rydde Ecuhya stoppet.    Konsoliderer fredningen mellem trækronerne Nature Uganda har underskrevet aftaler med en række offentlige institutioner og ministerier om at indgå i udvalgsarbejde med at udvikle naturpolitikker. En ting er fredning på papir, en anden er en fredning, der er konsolideret i mellem trækronerne. Derfor patruljerer organisationer i skoven på skift for at sikre, at ingen misbruger den skov, civilsamfundet har arbejdet for, skal være fredet.  - Tidligere var det meget almindeligt, at træerne blev fældet og brugt som brænde. Hvis nogen gør det i dag, bliver de stoppet på vej ud af andre lokale, siger Achilles, direktør i Nature Uganda.  For fortsat at sikre offentlighedens støtte til at bevare regnskovene, laver Nature Uganda projekter, der støtter lokalbefolkningen i skovområderne i at øge deres indtjening gennem bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.  - Hvis de bliver i skoven, vil de også vide, at den er vigtig, og kæmpe for, at den bliver der, siger han.    Privatpersoner, lokalsamfund, NGO’er og religiøse-, kulturelle-, politiske- og akademiske institutioner stod sammen om at redde Mabira, en af Ugandas mest sårbare regnskove, der indeholder dyrebare naturressourcer. Foto: Arkivfoto.     Dansk organisation: Dansk Ornitologisk Forening Partnerorganisation: Nature Uganda  Projekt: Integrating Livelihoods and Conservation – People Partner with Nature for Sustainability Pulje: Civilsamfundspuljen Bevillingens størrelse: : 15.734.368 kr